Et sommerhus ved Vesterhavet.
Vester Husby, Vedersø Klit, Øhusevej 42
På en dejlig naturgrund i Vester Husby/Vedersø Klit ligger dette skønne stråtagshus til 6 personer.
Dejlig ferie i det vestjyske – ganske ugeneret og med flot natur.
Det hyggelige sommerhus indeholder blandt andet brændeovn og gode praktiske faciliteter.
Fritidshuset er på 95 m2 og er beliggende på dejlig 1017 m2 naturgrund.
Der er god afskærmning omkring fritidshuset og grunden, så man helt ugeneret kan dase på en af terrasserne.
Der er 6 sovepladser - plus en hems med 2 madrasser på gulvet.
3 soveværelser: 2 dobbeltsenge og 1 køjeseng, derudover 'hems' med 2 madrasser.
Funktionelt mindre køkken, spisestue, sofa-stue, 1 bad med toilet, samt et ekstra toilet.
Sommerhuset ligger godt placeret på en privat ugeneret grund - men stadigvæk tæt på det væsentlige i Vedersø Klit.
Det væsentlige i Vedersø Klit er fred og ro, og en utrolig smuk natur.
Fra sommerhuset er der cirka 12 minutters gang til Vesterhavet, 1 minutters gang til supermarked, 8 minutters gang til gourmet resturant, 10 minutter til take-away, 2 minutters gang til cafe, minigolfbane, hoppeborg og stor udendøres swimmingpool med rutchenbane.
Vedersø Klit er ikke nogen partyby - men lidt skere der trods alt. Trænger I til lidt mere action er der kun 15 minutter i bil til de større byer Ulfborg og Søndervig.
Sommerhuset opvarmes med økonomisk og effektiv luft-til-luft varmepumpe, el-radiatorer samt brændeovn.
Der findes: Opvaskemaskine, Vaskemaskine, Fladskærms TV, 2 solsenge, udebord og udestole, FM radio
Flere billeder af sommerhuset:
Øhusevej 42, Vester Husby, Vedersø Klit - Grusvejen Øhusevej kan skimtes i baggrunden
'Baghaven' - naturgrund og gyngestativ. Her kan man næsten altid finde læ:
'Forhaven' - græsplæne med lille fodboldbane og parkeringsmuligheder:
Insider tip: Klinkegulvet er praktisk, men kan også være lidt koldt. Medbring hjemmesko eller indesko:
Spisebordet som kan udvides med 2 'klapper'så der er plads til max. 10 omkring bordet:
I køkken alrum findes kombineret køle-fryseskab:
Brændeovnen er centrum i køkken alrummet:
Murermesterens egen solterrasse giver dejligt læ og privatliv:
Hyggestuen på 1.salen - mulighed for musik, TV, kortspil eller bare en god bog:
Børnesikret trappe med aftagelig låge - kik til hyggelig 'hems' og master bedroom:
Bemærk det ene af i alt to ovenlysvinduer i stråtaget:
Funktionelt køkken med opvaskemaskine, emhætte og komfur:
Entré med vaskemaskine:
Værelse 1, dobbeltseng 140x200 cm:
Værelse 2, køjeseng med nye madrasser:
Badeværelset:
Ekstra WC - her er vandvarmer, husets 2. toilet og håndvask:
Badeværelsets bruceniche med forhæng:
Soveværelse på 1. salen:
Soveværelset på 1. salen - bag den hvide væg er den lille 'hems' med 2 madrasser:
Til venstre i billedet ses 'Hems' med 2 madrasser og gardin der kan trækkes for så man har sit egen lille 'rum'.
'Hemsen' bliver til ungernes hule når 'gardinet' trækkes for:
Baghaven er en hyggelig naturgrund. Man kan altid finde læ på mindst én af terasserne:
Kik fra den lukkede terasse og hen mod Øhusevej - som er en stille grusvej.
Øhusevej 42, Vester Husby, Vedersø Klit:
Alle sommerhuse har en bagside. Her findes en tørresnor - folde tørrestativ findes også.
Det mystiske redskab er 'klappere' til at slukke en eventuel ildebrand i græsset med.
Selv en pensioneret murermester har altid lidt mursten og mørtel klar.
En hybenblomst - én smuk men invasiv art i området.:
Øhusevej 42 Vedersø Klit = den grønne klat på kortet.
Man kan ikke køre ned til vandet, men hvis man lige kører fra Øhusevej og via Havvej er der helt tæt ved vandet en parkeringsplads.
Billedet her er taget fra toppen af klitten ved Havvej og ind over Vedersø Klit - til højre i billedet parkeringspladsen, den store bygning med lys er Vedersø Klit Badehotel. Markøren viser hvor Øhusevej 42 cirka er placeret - tæt på vandet, men dog i læ blandt træer
Insider tip: Vedersø Klit Sømærke står cirka udfor Havvej - parkeringspladsen i Vedersø Klit tæt på Vesterhavet.
Kik efter sømærket hvis du mister orienteringen på stranden.
Plantegninger:
Sommerhuset er på i alt 95 m2 - her en plantegning over stueetagen. Der er altid læ på mindst én af terasserne:
Plantegning 1.sal. 'Hemsen' er det indhug der er lige til venstre når man kommer op af trappen.
Ting man kan lave i Vedersø Klit.
Her lidt inspiration til hvad man kan lave i Vedersø Klit og omegn.
En gåtur til Vesterhavet, for eksempel fra Øhusevej via 'Indianerstien' som er en opmærket sti til vandet.
Den legendariske 'Klitvaffel' fra Klit Grillen i Vedersø Klit er cirka 10 minutters gang fra sommerhuset.
Prøv for eksempel en 'Klitvaffel' med iskugler, skum, syltetøj OG flødebolle.
250 meter fra sommerhuset findes en minigolfbane med 18 huller
250 meter fra sommerhuset i forbindelse med Vedeseø Klit Camping findes stor udendøres swimmingpool med rutchebane
Vedersø Klit Badehotel tilbyder udover værelser til eventuelt ekstra gæster også en resturant med gourmet mad
Vedersø Klit Camping har en lille Café - det er 250 meter fra sommerhuset
Klit Grillen i Vedersø Klit sælge udover lækker isvafler også traditionel grillmad som take-away
Badeland i Søndervig - 15 minutter i bil fra sommerhuset.
År 2022 åbner Lalandia Søndervig, indtil da er der Søndervig Badeland, Lodbergsvej 245, Søndervig.
Shoppingtur til Ringkøbing, Søndervig eller måske Holstebro?
Insider tip: Kør en tur til havnen i Thyborøn,Havengaden 14 'Pølseboden'og bestil et Luksus stjerneskud.
250 meter fra sommerhuset findes et lille supermarked - med friske rundstykker og andet godt.
Man kan også bare slappe helt af og drikke en iskold sommerhus øl
Efter en dejlig dag i sommerhus - kan dagen sluttes af med endnu en gåtur til Vesterhavet om aftenen.
Insider tip: 15 minutter i bil og du er i Ulfborg.
Ulfborg supermarkederne 'ABC Lavpris', NETTO med flere sælger dagligvarer til normalpriser
- i modsætning til turistpriserne ved Vesterhaveet.
Vedersø Klit Strand - Når havet ser sådan her ud er det fantastisk og sikkert at bade i Vesterhavet.
Insider tip: God mad, måske bøffer skal det til. Her et billede fra en herre frokost i Vedersø Klit.
Klitterne ved Vedersø Klit Strand - Perfekt til en dejlig gåtur langs vandet.
Kultur tip: Billedhuggeren Henrik Vilhelm Voldmester udstiller i Husby cirka 2 km fra sommerhuset
Se mere på kunstnerens egen hjemmeside www.voldmester.dk.
Husby Badesø - I den sydvestlige ende af Husby Klitplantage. Et gratis og børnevenligt alternativ til Vesterhavet.
Frisindet længe leve - det er tilladt at bade nøgen ved ALLE strande i Danmark.
I Vedersø lidt nord for sommerhuset er der vistnok tilmed en særlig afmærket nudiststrand.
I Tyskland er Freikörperkultur (FKK) populært - så afmærkningen er nok oprettet for at tiltrække turister.
Nyt koncept fra vikingetiden? Her 'Badende drenge' af skagenmaleren P.S. Krøyer, et maleri fra år 1893:
Trænger I til lidt mere action, ligger de større byer Ulfborg og Søndervig kun 15 minutters kørsel væk.
Gratis skov legeplads, 5 minutter i bil fra sommerhuset.
Parker bilen ved Plantørgården, Bækbyvej 4, Husby - og gå ind forbi Koglehuset og søen.
En tur til Vesterhavet på jagt efter Vikingernes guld - rav - Østens potensmiddel.
Eller måske bare en sten med hul i, eller et forstenet søpindsving. Alternativt jagt på plastik fourening ved stranden.
Insider tip: hvis du ikke finder noget rav er der en fin ravbutik på gågaden i Ringkøbing
Mere om området Vedersø Klit og Husby
Vedersø Klit & Husby – midt i den betagende natur
I et betagende naturområde tæt ved Ulfsborg og Husby finder vi Vedersø Klit med et godt udvalg af sommerhuse og med ideel beliggenhed tæt ved nogle af Danmarks bedste badestrande.
Hold en afslappende ferie i det unikke klitlandskab og tag på spændende ture til en række byer og attraktioner på den jyske vestkyst og ved Limfjorden.
På kort tid kan I f.eks. nå den naturskønne Nissum Bredning eller den charmerende købstad Ringkøbing.
Strandlivets glæder
Bor man i Vedersø Klit, har man alle muligheder for at opleve nogle af landets bedste strande. Der er kun få minutter til strandområdet Vedersø Klit med imponerende klitter og perfekt badevand. Dog skal man her, som mange andre steder ved det barske Vesterhav, være opmærksom på de berygtede hestehuller. Vil man køre lidt længere, er strandene ved Husby også en oplagt mulighed. Det charmerende område ved Hvide Sande er også et godt udflugtsmål for badegæster.
Fine vandreture
Husby er en lille landsby med en kampestenskirke, som I bør kigge nærmere på. Området er præget af den store fredede kiltplantage og de imponerende klitter. Over alt findes afmærkede vandrestier, og det er også en god ide at aflægge besøg ved de nærliggende søer med et righoldigt fugleliv. Områdets kvalitet er fred og ro, men om sommeren kan man dog finde adskillige cafeer, butikker og gallerier.
Kaj Munk og Vedersø
Et oplagt udflugtsmål er Kaj Munks Præstegård og Vedersø Kirke, der ligger ganske tæt på Husby. Den berømte forfatter, der blev henrettet af den tyske besættelsesmagt i 1944, var områdets præst, og i dag er hans præstegård omdannet til museum.
Da Kaj Munk i 1924 var færdig med teologistudiet søgte han embedet som præst i Vedersø. Resten af sit liv levede han i præstegården med konen Lise og deres børn. Kaj Munk satte sit præg på præstegården ved bl.a. at indrette sit arbejdsværelse “Stærekassen” på loftet.
Den smukke park ved Kaj Munks Præstegård bør også opleves. Beplantningen er fra 1800-tallet og siden da har hver ny præst efterladt sit personlige præg. For Kaj Munk gjaldt det den blå anemone, som er temaet i en af hans mest berømte sange.
Charmerende købstad
Kun en halv times kørsel fra Vedersø Klit finder I Ringkøbing, der er blevet kåret som Europas lykkelige by, og den er absolut et besøg værd.
I 1443 blev Ringkøbing udnævnt til købstad, hvilket gør byen til en af Danmarks ældste.
Den er en af landets bedst bevarede - med et væld af fortidsminder. Byen ligger smukt ved Ringkøbing Fjord, og få steder i Danmark har så stolte traditioner, så spændende en historie og så intens en atmosfære.
Fra hav til fjord
Som kontrast til det brusende Vesterhav er Ringkøbing Fjord en spændende og anderledes oplevelse. Området tilbyder mange forskellige ferieaktiviteter, f.eks. golf, ridning og fitness.
Også for lystfiskere og cykelentusiaster er der store muligheder. Der er cykelsti rundt om hele Ringkøbing Fjord, en strækning på ca. 125 km.
Skjern Å er et internationalt kendt lystfiskerparadis, og I finder fiskesøer og parker i hele området. Det er også muligt at vindsurfe samt at leje både og kanoer.
Tag en tur til Limfjorden
Det er en god ide at tage turen til Limfjordsområdet og opleve en helt anden natur, end den, der bydes på ved Vesterhavet og i Vester Husby/Vederø Klit.
På godt en halv time kan man nå de charmerende Limfjordsbyer Struer, Skive og Lemvig, der har unikke købstadsmiljøer og idylliske havne.
Holstebro
Holstebro er en lidt større by med mange butikker, museer og gallerier. Den er ikke mindst kendt for sit store udbud af kultur og absolut værd at gæste.
Privatejet Sommerhus ved Vesterhavet
Klassisk sommerhus ved Vesterhavet på 95 m2. Beliggende i Vester Husby, Vedersø klit, Øhusevej 42.
Sommerhuset har blandt andet nyere stråtag fra 2010 og SMS styret luft-til-luft varmepumpe.
Huset er opført i 1955 - tilbygning fra 1988.
Øhusevej 42, Vester Husby, Vedersø Klit
Sommerhuset set fra Øhusevej. Grantræerne giver læ og privatliv.
Kommer du tættere på vandet end dette fritidshus kan der ikke vokse nogen træer, da de knækker i stormvejr.
Matriklen Øhusevej 42 støder ikke op til nogen vej - men der er tinglyst vejret hen over nabogrunden.
På billedet ses denne vej. I svinget kan man parkere sin bil, så den ikke står i vejen på sommerhusets fodboldbane.
Sommerhuse.dk udgives af cand.merc.jur Jan Balslev, Gefionsvej 24, 8230 Åbyhøj
Sommerhuset Øhusevej 42 tilhørte tidligere min svigermor og svigerfar
© 2020 - Billeder og tekst på websitet Sommerhuse.dk må ikke bruges uden skriftlig accept.